Stråvarer

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Stråvarer, straaevarer, stråarbejder, straaarbeider, strâ-arbeid

SPROG

En.: Straw goods. (Rawert 1831, ”Straaarbeider”)

Ty.: Stroharbeiten. (Rawert 1831, ”Straaarbeider”)

Fr.: Ouvrages en paille. (Rawert 1831, ”Straaarbeider”)

DEFINITION

Genstande fremstillet af halm eller andre strå. F.eks. hatte, bånd guirlander, kurve, æsker, måtter og tæpper.

TID

Omtales af Moth i hans ordbog ca. 1686 -1719, af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Moth, ” Strâ-arbeid”; Juul 1807, ”Straaevarer”; Rawert 1831, ”Straaarbeider”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at man ved stråvarer forstår alle af halm eller strå fremstillede ”kunstsager” såsom hatte, bånd, guirlander, kurve, æsker, måtter eller tæpper samt brikker til flasker og fade. Fremstilling og brug af stråvarer var først meget udbredt i Italien, herfra spredte moden sig til de øvrige lande i Europa. Også i Danmark forarbejdes der nu (i 1807) stråvarer der kvalitetsmæssigt er fuldt på højde med de engelske og franske. De italienske stråvarer er dog stadig i en klasse for sig og eksporteres til hele Europa.

Korn, som anvendes til stråvarer dyrkes, høstes og efterbehandles efter helt specielle metoder (se citat). Strået fra sommerhveden anses for at være det bedste materiale, dernæst strået fra vinterhveden. (Juul 1807, ” Straaevarer”)

Rawert skriver i 1831, at stråvarer kan inddeles i 1) flettede og syede varer, 2) pålagte og pressede varer, hvor det hele eller spaltede strå klæbes på papir, pap, silkestof, træ mm. og derpå presses, anvendes f.eks. til æsker, kurve og tapeter, 3) varer hvor stråene lægges side om side og sammenholdes af tråde på forskellig vis. Anvendes til strådækner, måtter og brikker, 4) vævede varer, store vævede plader, der tilskæres til hatte mm. De kan enten være helt af strå eller blandet med andre materialer, f.eks. silke og kaldes så ”Patent-stråtøi”. Det væves i flere variationer, bl.a. med kæde af silke og skud af tætliggende spaltede strå. Der fremstilles også en variant, som kaldes”Bastpatentstof”, her bruges bast i stedet for strå. (Rawert 1831, ”Straaarbeider”)

Moth skriver mellem 1686 og 1719: ”Strâ-arbeid /det/ kaldes alt det som kand gøres af strâ”. (Moth, ”Strâ-arbeid”)

CITAT

”Straaevarer, allehaande af Halm eller Straae forfærdigede Kunstsager, saasom Hatte, Baand, Guirlander, Kurve, Æsker, fiine Matter, eller Tepper, Brikker for Flasker og Fade, og mere deslige.

[...] Straaet af Sommerhveden anseer man for det tienligste: og næst det, Straaet af Vinterhveden. Allerede ved Udsæden og Dyrkningen af Hveden tager man i hiine Egne fortrinlig Hensyn til Straaet. Man vælger en høitliggende Jordbund, der hverken er for let eller for feed, man giøder stærkt, man saaer tyndt, holder Hveden bestandig reen for Ukrudt, og lader Straaet naae den rette Grad af Modenhed, saa at det hverken bliver for tyndt, ikke heller for stærkt. Naar Kornet i Axene er fuldt udvoxet, men endnu ny fuldmodent, er Straaet bedst. Man rusker det da op med Roden, lægger det i smaae Hobe for at tørres, skiærer Rødderne fra og tærsker det med største Varsomhed, at ikke Straaet skal brækkes eller knuses. Derpaa lægger man det i smaae Bundter, paa to til flere Lod, i Solen for at bleges. Saaledes bliver Straaet liggende i 6 til 8 Dage, og vendes i denne Tid jevnlig, at Soel og Dug kan virke paa det. Efter Blegningen udblødes det i rindende Vand, og naar Vandet er løbet fra, bringes det i Svovlkammeret. Disse saakaldte Svovelkamre er intet andet end vel tilsluttede Kasser, forsynede med en Dør, i hvilke Straaebundterne lægges paa Bretter, saaledes at Dampen fra Svovelpanden i Bunden af Kasserne kan trænge fuldkommen ind, og virke paa alle Bundterne. Saasnart nu Svovlen er antændt, lukkes Døren, og efter et Par Dages Forløb, fyldes Svovelpanden paa nye med Svovelpulver og Straaet bliver endnu liggende et Par Dage i Svoveldampen. Efter den Tid tages det ud, for at tørres i Solen, da det er gandske fugtigt og vaadt. Naar det er tørt, sorteres det af Pigebørn, som have megen Øvelse, og et overordentlig raskt Haandlag til dette Arbeide, i otte Sorter, hvoraf den første og groveste kaldes Rør, og den ottende og fiineste Skum. Mellemsortene betegnes ved Nummere. …”.

(Juul 1807, ”Straaevarer”)

Adresseavisen: torsdag, 23. december 1790:

"Hos den franske Silkefarver i store Helliggeiststræde No. 152 bliver farvet for billig Priis alle Slags ægte nymodens couleurer Silke og Silketøy, nyt og gammelt, Linned, Plys, Maskiester, Flor, Klæde, Bomuld, Filte- og Straahatte, vaskes couleurt Silketøi og hvidt, bliver appreteret uden og med Vatring ligesom nyt, reengiør Skindgarnering til Pæls og Kaaber. N.B. Jeg kiender ikke nogen fransk kongel. privilegeret Silkefarver Mester her i Byen. Van Asbræck.

Adresseavisen: Torsdagen den 23 December 1790".

(Østergård kartotek)

Adresseavisen, tirsdagen, 8. september, 1795:

"I det første Huus anden Boutik paa Slotspladsen fra Høibroe bekommes af de hvide Straaehatte til at overtrække, extra fine gule Nankinger 8 Mk. à 8 Mk. 4 sk. Stk, extra gode Sorter Illystringer til Confirmantere, i Stykke= og Alenviis, diverse Sukkerduner, Musseliner og Nettelduger, deriblandt superfiint 9 Qvarteer bredt dito til Dametørklæder, fine og ordinaire tønderske Kniplinger, fiint rødt tyrkisk Garn, ordinair og fiin hvid og couleurt Traad, sort nopret og unopret Bai til Liigkister, samt fiint og ordinairt sort og grøn Bordug…. Jens Jbbe Jensen. Silke og Klædekræmmer.

Adresseavisen, Tirsdagen den 8 September 1795".

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth] Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].