Strømpe

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Strømpe, strumpe, strympe

SPROG

Se forklaring.

DEFINITION

Beklædningsdel, som helt eller delvist dækker foden, anklen samt større eller mindre dele af benet. Jf. hoser, sokker.

TID

Salmonsen skriver at ordet opstod sidst i 1400tallet, se forklaring. (Salmonsen, ”Strømper”)

FORKLARING

Salmonsen skriver i 1927, at ordet opstod sidst i 1400tallet. På daværende tidspunkt brugte man broge eller hoser, der normalt gik fra hofte til fod. Dette ændrede sig imidlertid, kort fortalt deler man brogene eller hoserne ved knæet. På dansk kom den nederste del til at hedde nederhoser eller strømphoser, der er nært beslægtet med det tyske ord hosenstrumpf, hvor strumpf betyder en stump (i betydningen et stykke af noget helt). Nederhoserne var som brogene syet af vævet tekstil, skåret efter benets form, og med indsatte kiler for at opnå bedst mulig pasform. Sådanne syede strømper blev stadig brugt af borgerstanden på Holbergs tid (1684 – 1754). Men strikkede strømper, der havde den fordel, at de var elastiske vandt efterhånden indpas, Henrik d. 8. af England ( 1491 – 1547) bar f.eks. strikkede silkestrømper. Af skriftlige kilder fra Danmark fremgår det, at der blev solgt strikkede silkestrømper i Helsingør i 1592. Men de strikkede strømper blev anset for en luksus, som ikke alle kunne tillade sig. Kong Christian d. 4. udstedte i 1626 et påbud i hertugdømmerne angående brugen af dem: kun adelige damer måtte bære strikkede silkestrømper, fornemme borgerkoner måtte bære strikkede strømper af uld og menigmand henvistes til de syede. Almindelig brugt på landet blev de strikkede strømper først i løbet af 1700tallet.

Den første strikkemaskine til strømper, en såkaldt strømpevæv eller strømpevævestol blev opfundet i England i 1589 af en mand ved navn William Lee. Men først i løbet af 1600tallet blev brugen af sådanne maskiner mere almindelig. (Salmonsen, ”Strømper”)

BSHL skriver i 1995, at op til midten af 1500tallet var den europæiske benbeklædning normalt fremstillet af klæde eller læder og kaldtes på dansk for hoser. Først omkring midten af 1500tallet begyndte man at fremstille strikkede strømper i større omfang. Den første strømpestrikkemaskine udvikles i 1589, til fremstilling af overklassens tynde silkestrømper. Almindelige borgere og bønder brugte håndstrikkede strømper indtil begyndelsen af 1900tallet. I egne med mager landbrugsjord, der var velegnet til fåreavl, var strømpestrikning ofte et vigtigt bierhverv helt frem til midten af 1800tallet. Både mænd, kvinder og børn strikkede uldne strømper, der blev opkøbt af omrejsende kræmmere og videresolgt til byens borgere.

Så længe de knælange bukser var næsten enerådende i herremoden, var strømperne også et vigtigt element i beklædningen. Men omkring 1800 hvor de lange bukser blev indført, mistede strømperne den store betydning, de blev kortere og fremstillet i billigere materialer. Først med 1900tallets plusfours, knickers og shorts blev herrestrømper atter blikfang. Anderledes var det med kvindestrømperne, der stort set var skjult under de lange skørter helt frem til 1920’erne. Alligevel bar alle der havde råd, kostbare strømper, ofte dekoreret ved anklen, det mest synlige sted. Med 1920’ernes korte kjoler kom damestrømperne i fokus, men mellemkrigstidens økonomi tillod ikke dyre silkestrømper, så det blev i stedet de sarte kunstsilkestrømper, der dannede mode. Efter 2. verdenskrig begyndte man at fremstille strømper i nylon, der er mere solidt. Og i dag domineres markedet helt af nylonstrømper i form af strømpebukser, der oprindelig kom frem som tilbehør til 1960’ernes minikjoler. (BSHL, ”Strømper”)

Juul skriver i 1807, at ”strømpevævestolen”, som blev opfundet af William Lee, magister på St. Johns College i Cambridge, blev indført i Danmark i sidste halvdel af 1700tallet. Men den er endnu ikke (i 1807) særlig udbredt her i landet. Han skriver at: ”Strømper og Strømpetøj væves paa disse Stoele i en udlagt Flade, uden Rending eller Islet, men af en eneste Traad. Efter vævningen bliver da Tøjet syet sammen”. (Juul 1807, ”Strømper”)

CITAT

Ca. 1790:

--De Klæder, som gives Børn, burde være de mindst bekostelige; runde Hatte, korte Trøyer i stedet for Kioler, af Vadmel i stedet for Klæde; Buxer af stribet Lærred med Lærreds Foer; ingen Buxer af Klæde eller Vadmel. For Varmens skyld behøves de vist ikke; men lange, og ei snevre – Om sommeren i godt Veir bare Been; om Vinteren eller i ont Veir blaa Strømper og Skoe; maaske Træskoe. Pigernes burde være ligesaa sparsomt. Om muligt, burde hver Barn af begge Kiøn over 8 Aar strikke alle sine Strømper selv. C.E. Mangor: Nogle Betænkninger i Anledning af Kbhvns Pleiekommissioners udgivne Regnskaber, 1796. s. 38.

(Østergård kartotek)

Adresseavisen, fredag, 9. oktober, 1795:

I Dag den 9 hujus er min Læredreng Jonas Pedersen, fød i Gientofte, undvigt, var klædt i en brun Vadmels Trøie med smaae hvide Knapper, gule Skinds Buxer, grønt Forklæde, stribede Strømper og Skoe, ingen Hat, havde kort stumpet blondet Haar, og et Ar i Overlippen, paa Hænderne noget Udslet; skulde nogen træffe ham bedes at levere ham til undertegnede; i Særdeleshed bedes at ingen af de Herrer, jeg staaer i Regning med, enten udbetale eller levere ham noget i mit Navn, da jeg slet ikke indestaaer for noget. B. Reizel, Handskemager i Klosterstræde No. 53. Adresseavisen, Fredagen den 9 October 1795.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].