Svanebaj

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Svanebaj, svanebay, svanbay, svaneboj

SPROG

Ty.: Schwanenboi. (ODS, ”Svanebaj”)

Fr.: Frison. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Svanebay”)

DEFINITION

Tekstil normalt af uld sjældnere af bomuld. Vævet i lærredsbinding eller kipperbinding, valket og ruet (se valkning og runing). Beskrives som en slags flonel, bay eller multum, tykt, blødt og let. Fremstillet forskellige steder i Europa. Anvendt til bl.a. underskørter og tæpper.

TID

Omtales bl.a. af Juul i 1807, Rawert i 1831 og Textilbogen i 1961. (Juul 1807, ”Svanbay”, Rawert 1831, ”Svanbay” og ”Uldent Tøi, Svanebay”; Textilbogen 1961, bd. 2, s. 824)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at svanbay er et tykt, blødt og let tekstil, for det meste af uld, men undertiden af bomuld. Det er oftest ufarvet, og fremstilles især på fabrikker i Frankrig, England og Tyskland. (Juul 1807, ”Svanbay”)

Rawert skriver i 1831, at svanbay er et tykt, blødt og let tekstil, vævet i kipperbinding, for det meste af uld, men undertiden af bomuld, som oftest ufarvet. Fremstilles især på fabrikker i Frankrig, England og Tyskland. Bruges især til ”underklæder for Fruentimmer” og er en mellemkvalitet mellem tykt flonel og ”Dækkentøi” (groft vævet uldstof til hestedækkener o. lign.). (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Svanebay”)

Salmonsen skriver i 1919, at svanebay er en af mange flonelskvaliteter. (Salmonsen, ”Flonel”)

ODS skriver, at svanebay er bay i en kraftig og blød kvalitet, oftest hvidt. (ODS, ”Svanebaj”)

Textilbogen skriver i 1961, at svanebay er en svær hvid multum (en kraftig uldflonel). (Tekstilbogen 1961, bd. 2, s. 824)

CITAT

1758: Thurahs Beskrivelser over Øen Amager og Saltholm, 1758. ang. Amagerkonernes Hætter -”er den indvendig stivet med stærk Carduus – Papier eller Svane-Bay”.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Salmonsens Konversationsleksikon. Chr. Blangstrup (red.). 2. udg. Bd. 1 – 26. Kbh.: A/S J. H. Schultz Forlagsboghandel, 1915 – 1930, [Salmonsen]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2. Kbh.: Martins Forlag, 1961, [Textilbogen 1961]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].