Taft

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Taft, taffent, taffet

SPROG

ODS skriver at ordet oprindelig er persisk. (ODS, ”Taft”)

DEFINITION

Tekstil, oprindelig vævet af silke i lærredsbinding. Senere også fremstillet af syntetiske fibre, bomuld og viskose. Ensfarvet eller flerfarvet i striber eller tern. Moirerede variationer forekommer (se moirering). Taft har sin oprindelse i Asien. I Europa blev især Frankrig og Italien vigtige producenter. Anvendt til f.eks. balkjoler, gardiner og forhæng.

TID

Hos Lorenzen ses et eksempel på, at to ruller taft indgår i et skifte efter en købmand fra 1679. (Lorenzen 1975, s. 14)

Taft figurerer desuden i Moths ordbog, som er skrevet i perioden ca. 1686 – 1719. (Moth, ”Taft”)

FORKLARING

Moth skriver omkring 1700, at taft er et vævet stof af fin silke. (Moth, ”Taft”)

Juul skriver i 1807, at taft eller taffent er den letteste slags af de ”glatte Silketøjer” (formodentlig silketekstiler vævet i lærredsbinding). Den fremstilles i svære og lette kvaliteter, de svære kaldes dobbelt taft eller engelsk taft og de lette avignons, florence eller fodertaft (taft til for). Den svære taft væves med en grov og en fin skudtråd, der slåes ind skiftevis. Både de svære og de lette kvaliteter fremstilles ensfarvede og flerfarvede i striber, tern eller med blomstermønstre (formentlig lancerede eller brocherede, se lancering, brochering), desuden moirerede varianter.

I Frankrig er Lyon, Avignon, Tours og Nimes hovedsæder for taftfabrikationen og det sælges under navne som: ”Tafetas simpletés doubletés, tripletés, d’Angleterre, d’Espagne, à un bout, à deux bouts, à trois bouts, Florence, Demiflorence, a la bonne femme, Armoisin, Tours m.fl.”

Den Schweziske taft er vævet på fransk maner. I Italien udemærker taft fra Firenze og Napoli sig. En taft fra Firenze kaldet ermesini er særlig efterspurgt. Der importeres desuden store mængder taft fra Ostindien (ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien) og Kina. (Juul 1807, ”Taft”)

En lignende forklaring ses hos Rawert. (Rawert 1831, ”Silketøi, Taft”)

Lorenzen skriver i 1975, at taft i nutiden kendes som syntetisk nylontaft. Omkring 1900 og frem var det almindeligt at anvende glasfibre i taften for at gøre den stiv og knitrende. Det betød dog, at den let bristede. (Lorenzen 1975, s. 14)

BSHL skriver i 1995, at taft er en tæt, glansfuld, lærredsvævet vare, oprindelig af natursilke. I dag fremstilles taft dog ofte af bomuld, viskose og syntetiske fibre. Taft væves altid af meget fine garner og er karakteristisk ved sin stivhed. Taft anvendes til selskabstøj. Fortaft er normalt ret grove lærredsvævede varer. (BSHL, ”Taft”)

CITAT

Adresseavisen, fredag, 6. august, 1762:

J.P. Johannes Pullich, Kongel. priviligeret Baandfabriqueur, giør hermed bekiendt, at han nu og fabricerer glat og kepret Taffet, som og Fløyel til differente Priser, hvormed enhver udi hans Boutique paa Østergade for billiger Priser baade i Stykke og Alenviis kand blive tient; I særdeleshed fabriceres hos ham, sort kepperet Taft halvfemte qvarteer bred, som er indrettet til de nu stærk i Brug værende Envolopper eller sorte Kaaber, da det ellers ikke nogensteds af saadan Brede kand bekommes. Ligeledes bekommes som sædvanlig, alle Sorter blommede og rafienerte Baand af nyeste Desseins, saavelsom effene Franske og Taftes Baand, som og Barattens Baand i alle Couleurer. Adresseavisen, fredagen den 6 august 1762.

(Østergård kartotek)

… De schweizerske Tafter ere vævede paa fransk Maneer. Blandt de italienske Tafter udmærke sig især de fra Florenz og Neapel (Firenze og Napoli. Red.). For resten forfærdiges de ogsaa meget gode i Bologne, Genua, Forli, Camerino og flere Steder. De Florentinske Ermesini ere især stærk søgte. De neapolitanske er 6/4 til 7/4 Alen brede meget stærke og bruges fornemmelig til Sengeomhæng og Vinduesgardiner. Fra Ostindien og China kommer ligeledes en stor Mængde Taft af forskjellig Godhed og under forskjellige Navne”.

(Juul 1807, ”Taft”)

Ca. 1850:

Bruden i knitrende sort Taftes Silkekjole med Spidsbælte, bred tøndersk Kniplingskrave og brusende hvide Underærmer, samt Blomsterkrans over de lyse Fletninger. Brudekransen var af kunstige Blomster og blev ofte, som Minde om denne dag, sat i Glas og Ramme og ophængt paa Væggen i deres pæneste Dagligstue.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS].