Tanny

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Tanny, tany, tani

SPROG

-

DEFINITION

Silke, som ikke har undergået nogen videre forarbejdning, den må dog formodes at være afhaspet (jf. silke). Beskrives som den fineste hovedgruppe af ostindiske, bengalske og kinesiske silker (Ostindien: ældre betegnelse for et ikke nærmere afgrænset område i Syd- og SØ-Asien. Bengalen: region i Sydasien omfattende Bangladesh og den indiske delstat West Bengal). Forhandles i forskellige finheder, der betegnes med bogstaverne S T og tallene 1 – 5. Hvis silken er meget fin tilføjes et A. Jf. bengalsk silke.

TID

Omtales af Juul i 1807 og Rawert i 1831. (Juul 1807, ”Tanny”; Rawert 1831, ”Bengalsk Silke”)

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at ”Tanny” eller ”Tani” er den fineste kvalitet indenfor de ostindiske, bengalske og kinesiske silker. Den importeres til Europa af England, Frankrig og Holland. Forhandles i flere kvaliteter / finheder, som betegnes med bogstaverne S T og tallene 1 til 5. Er der tilføjet et A, betyder det, at silken er den aller fineste, og dermed dyrere. Den er altid ”raae”, dvs. ikke forarbejdet og desuden ufarvet. Hollænderne forhandler en anden type silke, som egentlig hedder tannabanna, men denne silke sælges ofte under navnet Tanny. (Juul 1807, ”Tanny”)

Rawert skriver i 1831, at bengalsk silke forhandles i to hovedtyper ”Tany”, som er den egentlige silke og ”Muta”, som er en floretsilke. (Rawert 1831, ”Bengalsk Silke”)

CITAT

”Tanny, Tani, den fiineste Slags ostindiske, bengalske og chinesiske Silke, som Englænderne, de Franske og Hollænderne bringe i Handelen. Man har igjen flere Sorter af den, som betegnes med Bogstaverne S T og Tallene 1 til 5. Er der endnu føiet et A til, saa betyder dette, at Silken er mere end almindelig fiin, hvorfor den saaledes betegnede Sort da ogsaa er dyrere. Den er stedse raae og ufarvet. I Frankrig og Holland sælges den Pundviis efter Amsterdammer Vægt. En Kaveling bestaaer af 2 Baller, hver paa 240 til 250 Pund. Den franske Tanny, foretrækker man imidlertid for den hollandske, formedelst dens større Glands og mindre Affald under Tilberedningen. Tannabanna er igjen en anden Slags Silke, som Hollænderne dog ofte sælge under Navn af Tanny”.

(Juul 1807, ”Tanny”)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].