Tråd

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Tråd, traad, traaed, traae, traa, trâ(d)

SPROG

En.: Thread. (Rawert 1831, ”Traad”)

Ty.: Zwirn. (Rawert 1831, ”Traad”)

Fr.: Fil, Fil retors. (Rawert 1831, ”Traad”)

ODS skriver, at ordet i sin oprindelse er beslægtet med ordet dreje (rundt).

Sprogbrugen m.h.t. ordene garn og tråd er meget vaklende, ofte bruges ordene i flæng. (ODS, ”Traad”)

DEFINITION

Langt, tyndt emne / streng fremstillet ved spinding af fibre af f.eks bomuld, uld, hør hamp eller silke, kan vha. andre teknikker også fremstillles af materialer som papir, glas, metal osv. Anvendes bl.a. til syning, knipling, bevikling, sammensnøring, sammenbinding o. lign.

TID

-

FORKLARING

ODS skriver, at tråd er et langstrakt, meget tyndt og (oftest) trindt, bøjeligt legeme (streng), der er fremstillet ved spinding af fibre af bomuld, uld, hør, hamp, silke osv. eller af papir, glas o. lign., og som anvendes til syning, knipling eller bevikling, sammensnøring, sammenbinding o. lign.

Sprogbrugen m.h.t. garn og tråd er meget vaklende; ofte bruges ordene i flæng. I almindeligt sprog bruges tråd især om den enkelte streng, i fagsprog anvendes ordet tråd derimod om et produkt fremstillet ved sammensnoning af to eller flere garn eller af lange enkelt fibre (f.eks. silketaver). Tidligere anvendtes ordet specielt om strenge af hamp eller hør. (ODS, ”Traad”)

BSHL skriver, at ordet tråd almindeligvis anvendes i flæng med ordet garn. Egentlig er en tråd det stadium i garnfremstillingen, hvor fibre spindes til en tråd, mens et garn består af sammentvundne tråde. (BSHL, ”Tråd”). Denne betydning af ordene gælder blot ikke i fagsproget jf. ODS ovenfor.

Juul skriver i 1807, at ”Traad” er tvundet hør- eller hampgarn. Vedr. materiale altså en mere snæver betydning af ordet end den der bruges i dag. Tvindingen sker enten på en almindelig Spinderok eller på dertil indrettede maskiner, som kaldes ”Traadmøller”. Se også citat. (Juul 1807, ”Traad”)

En lignende forklaring ses hos Rawert, han skriver, at tråd er ”tvende eller flere traade spundet Garn, som sammensnoes eller tvindes til een eneste”. Her blandes betydningerne af ordene tråd og garn altså også godt og grundigt. (Rawert 1831, ”Traad”)

Moth skriver i perioden ca.1686 – 1719: ”Trâ / en / trâer. Er det som er spunden”. (Moth, ”Trâ”)

CITAT

”Traad (Zwirn) tvundet Hør eller Hampgarn. Tvindingen skeer enten paa en almindelig Spinderok eller paa dertil indrettede Maskiner, som kaldes Traadmøller. Den fiineste Traad leverer Holland og Brabant. Den hollandske Traad udmærker sig ved en fortrindelig Blegning, Jevnhed og Styrke. Den gjøres for det meeste af Schlesisk og Vestphalsk Garn. Den fiineste Traad, som bruges til de ægte brabantske Kniplinger, gjøres af Hørgarn, som med megen Flid spindes i Holland. Den hollandske Traad sælges i Pakker paa et, et halvt og et Fjerding Pund i Nummere, der tillige betegne Fiinheden. Saaledes er No. 21 den groveste og No. 62 den fiineste. Denne Traad gaaer i stor Mængde til Hamborg, Leipzig, Frankfurt am Mayn og derfra til det hele østlige og nordlige Tydskland, til Rusland, Danmark og Sverrige. Navnetraad kalder man en mørkeblaae ægtefarvet Traad, som hyppig gjøres i Harlem, og som ogsaa kaldes Mærketraad, fordi den bruges til at sye Navne og Mærke paa Lintøy (boligtekstiler og beklædning af hør / lærred. Red.). Man har ogsaa en mørkerød Mærketraad. Af de brabantske eller Nederlandske Traadsorter er Mechlertraaden den fiineste og skjønneste. Den gaaer i Handelen i mangfoldige Sorter fra almindelig Syetraad til den fiineste Kniplingstraad til 300 Rigsdaler Pundet. Man sælger denne Traad deels Pundviis deels i Lod og Qvintin. Traaden fra Antwerpen kommer denne temmelig nær og bruges ogsaa til fiine Kniplinger skjøndt den ikke er fuldt saa fiin og god. Ogsaa Gent leverer en Mængde Syetraad og Kniplingstraad, der især forsendes til Spanien og spansk Amerika. I Lille eller Ryssel forfærdiger man en overordentlig Mængde Traad af forskjællig Fiinhed. Den kaldes ogsaa Fil d’Epernay eller bon Ourines. Man har af denne Rysselske Traad mangfoldige Sorter f. Ex. hvid dobbelttvundet Traad 48 Traade i Fedet, tredobbelt tvundet, graae eller ubleget, hvid og halvbleget, hvid Syetraad og Rendingstraad (tråd til kæde) samtlige i Nummere, der stige med to for hver Sort; nemlig No. 14, som den groveste; 16, 18, 20, som de nærmeste Sorter indtil 300 som den fiinest…”.

(Juul 1807, ”Traad”)

1795: ”Jeg er stødt på en skiftesag med vurdering af boet efter en nålemager i år 1795. Hans lageropgørelse er meget detaljeret om end særdeles ringe af omfang. Her er tråd, emner og færdigvarer. Jeg noterede mig, at hans lager af synåle var på syv stk. vurderet i alt for 28 rigsdaler på en tid, hvor man kunne få en hest for fem rigsdaler. ---” Læserbrev i Politiken, 14. juli 1999. V. Asholt, Niels Skrivers Vej 4, Virum.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].