Tvist

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


Flere betydninger (betydning 1 og 2)


BETYDNING 1

VARIATIONER

Tvist, twist, tvistgarn, twistgarn, cottontvist, bomuldstvist

SPROG

ODS skriver, at ordet ”Tvist” stammer fra oldengelsk twist, dobbelt tvundet garn, beslægtet med tve- og tvende. (ODS, ”Tvist”)

DEFINITION

Maskinspundet bomuldsgarn. Nogle kilder anvender ordene tvist, twist, tvistgarn, twistgarn, cottontvist eller bomuldstvist som en overordnet betegnelse for alt bomuldsgarn, andre kilder benytter ordene om mere specifikke typer bomuldsgarn, jf. weft. Anvendes til både strikning og vævning. Tekstiler vævet af dette garn kaldes også tvist.

TID

-

FORKLARING

ODS skriver i 1948, at ”tvist” både er betegnelsen for enkelttrådet bomuldsgarn samt bomuldsgarn, der spindes af flere forskelligt farvede tråde. Ordet tvist anvendes også om tekstiler vævet af dette garn, normalt løst vævede. Tidligere også synonym for hårdug. Affald fra bomuldsspinderierne, samlet som en uordnet masse kaldes også ”tvist” eller ”twist”, anvendes til aftørring og pudsning. (ODS, ”Tvist”)

Moth skriver i perioden 1686 -1719: ”Tvist / det / kaldes Hârdug, som er vævedt vitløftig, med ên trâ (tråd. Red.) til rending (kæde. Red.) og ên til islet (skud. Red.)”.

Juul skriver i 1807, at ”Tvist” eller ”Cotton Tvist” er engelsk bomuldsgarn, som er spundet på ”de store engelske Spindemaskiner”. Det stærkeste og mest fast snoede garn kaldes ”Water-Tvist”, det anvendes især til kædegarn (se kæde). Det løsere snoede og dermed blødere, kaldes ”Mule-Tvist”, det anvendes især til skudgarn (se skud), men undertiden også til kædegarn. Ofte spindes ”Mulegarnet” nemlig så fast, at det nærmer sig ”Water-Tvist”, hvilket betyder, at det kan klare enhver behandling i forbindelse med farvningen. Dette fast spundne ”Mule-Tvist” kaldes også ”Waranted Turkey red”. Den fast spundne ”Water-Tvist” er dyrere end ”Mule-Tvist”. Jf. bomuldsgarn. Den dårligste bomuldskvalitet, som anvendes til disse garner, er vestindisk, den bedste brasiliansk. Bomuld fra Smyrna (nu Izmir, Tyrkiet) og anden levantisk bomuld (Levanten: ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred) samt bomuld fra Surat (Indien) lader sig slet ikke anvende til denne type garn. Det almindelige skudgarn kaldes Weft og spindes på en anden Maskine, det er et meget løst snoet garn. (Juul 1807, ”Tvist”)

Rawert skriver i 1831, at ”Bomuldsgarn, Bomuldstvist er bomuld, spundet til Garn eller Traad…”. Han skelner mellem håndspundet bomuldsgarn og tvist, som er maskinspundet. ”Maskin-Garn” kalder han det også. Rawert gennemgår omtrent som Juul fremstillingsprocessen, spindemaskinerne og de forskellige garntyper som ”Vatergarn / Vater Twist”, ”Mulegarn / Muul Twist” og ”Middelgarn / Medio Twist”, jf. bomuldsgarn. (Rawert 1831, ”Bomuldsgarn”)

BHB skriver i 1944, at ”Twistgarn” egentlig er et enkelttrådet bomuldsgarn, men ordet anvendes i daglig tale om alt bomuldsvævegarn. (BHB, ”Twistgarn”)

Textilbogen skriver i 1946 i en fortegnelse over vævegarn, at ”Tvist er almindeligt enkelttraadet Bomuldsgarn i Væveriet”. I samme fortegnelse skriver Textilbogen, at ”Water” er et enkeltrådet, hårdtsnoet bomuldsgarn og at ”Mule” er et blødt, svagt snoet bomuldsgarn, som fortrinsvis anvendes til skud. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 76 f.)

Textilbogen skriver desuden, at tvistgarn er en ringere kvalitet end såkaldt strikkegarn, af kortere og billigere Bomuld. Det anvendes til billigere strikvarer og som vævegarn. Tvistgarn føres især ubleget, 2-, 3- og 4-trådet og i forskellige tykkelser. (Textilbogen 1946, bd. 1, s. 635)

Andersen skriver i 1960, at tvist er et simpelt løstvævet bomuldsstof. (Andersen 1960, s. 526)

CITAT

Adresseavisen, tirsdag, 6. oktober, 1795: I Borgergaden No. 155 paa anden Sal ønsker et Fruentimmer sig Undervisning i at stoppe Dækketøi og Dynevaars Mynstere i Tvist,: naar nogen vil paatage sig dette Arbeide mælder de dem paa samme Sted. Adresseavisen, Tirsdagen den 6 October 1795.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 1) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960]. Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen (i betydning 1) optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].


BETYDNING 2

VARIATIONER

Twist

SPROG

Se betydning 1

DEFINITION

Uldent tekstil vævet af hårdtspundne melerede kamgarner (se kamgarn), kan også indeholde kartegarner (se kartegarn). Ensfarvet eller ternet. Anvendes især til habitter.

TID

Omtales af BSHL i 1995. (BSHL, ”Twist”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at twist er en betegnelse for ensfarvede eller ternede habitstoffer, vævet af hårdtspundne melerede kamgarner, som dog kan indeholde kartegarner. (BSHL, ”Twist”)

BSHL nævner ikke noget om bindingen, men habitstoffer er normalt vævet i forskellige variationer af kipperbinding.

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen (i betydning 2) optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL].

Termen (i betydning 2) optræder ikke i: Andersen, Ellen: Danske bønders klædedragt. Kbh.: Carit Andersens Forlag, 1960, [Andersen 1960].Berlingske Haandarbejdsbog. Ellen Andersen, Gertie Wandel og T. Vogel-Jørgensen (red.). Bd. 1 – 3. Kbh.: Berlingske Forlag, 1943 – 44, [BHB]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].