Tyrkisk garn

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Tyrkisk garn, tyrkegarn

SPROG

En.: Turkey yarn. (Rawert 1831, ”Tyrkisk Garn”)

Ty.: Türkisches Garn. (Rawert 1831, ”Tyrkisk Garn”)

Fr.: Coton filé du Levant. (Rawert 1831, ”Tyrkisk Garn”)

ODS skriver, at i visse forbindelser betegner tyrkisk blot, at genstanden stammer fra Levanten (ældre betegnelse for landene ved Middelhavets østlige bred) eller andre fremmede (især fjerne, eksotiske) lande. (ODS, ”Tyrkisk”)

DEFINITION

Rødt bomuldsgarn indfarvet med krap, fremstillet i forskellige finheder. Oprindelig importeret fra Levanten og Grækenland, senere også produceret forskellige steder i Vesteuropa, især i Frankrig.

TID

-

FORKLARING

Juul skriver i 1807, at tyrkisk garn er et bomuldsgarn i en ”fortrinlig” rød farve. Det blev tidligere importeret til Europa fra Levanten, men efter man ”er kommet efter Hemmeligheden” i Europa, farves der nu også garn her, især i Frankrig. Det vesteuropæiske er dog ikke helt så godt som det importerede. I Grækenland produceres der store mængder af dette garn i en meget god kvalitet (Han betragter muligvis Grækenland som en del af Levanten, hvilket er en meget bred opfattelse af dette begreb).

Farven kaldes også ”Rødt fra Adrianopel, Levantisk eller Orientalsk Rødt”. Den falmer ikke i Solen, og taber ikke styrke i vask. ”Overhovedet gives der ingen Farve, som i Bestandighed overgaaer det Tyrkiske Rødt”. Garnet gennemgår en lang og omstændig forbehandling før den egentlige farvning, som foregår i et farvebad lavet på krap samt okse- eller fåreblod. Opskriften fra de græske farverier fremgår af citatet nedenfor. (Juul 1807, ”Tyrkisk Garn”)

Hos Rawert i 1831 ses en betydelig kortere, men lignende forklaring. Rawert giver imidlertid en grundigere forklaring på garnets kvalitetsbetegnelser end Juul: ”Q (quatrieme, den ringeste Sort); T (troisieme); S (second), P; F (Fin); FF; FFF, de flere F betegne en endnu høiere Grad af Fiinhed; indtil A, som er den fineste Sort; SF (superfiin) og EF (extrafiint)”. (Rawert 1831, ”Tyrkisk Garn”)

ODS skriver, at tyrkisk garn er garn fra Tyrkiet, der er farvet tyrkiskrødt. (ODS, ”Tyrkisk, 3”)

CITAT

”… I de græske Farverier der leverer dette Garn fortrinlig skjønt, er Behandlingsmaaden følgende: Man tager et Qvantum Garn f. Ex. 35 Pund koger det 5 til 6 Timer i 20 (pund / liter? Red.) Vand hvori 1 ½ Pund Soda er opløst. Derpaa skylles det ud i reent rindende Vand. Man tager da 1 Pund reen Faaremøg og 6 Pund Soda blander den vel i en Morter og opløser det i 40 Pund Vand. Naar Alting er vel opløst og fuldkommen blandet, lader man Opløsningen løbe gjennem en Haarsigte og tilsætter 6 Pund Bomolie eller hvid fiin Fisketran, hvilken sidste man anseer for bedre. Begge Deele maae imidlertid være fuldkommen reene. Dette Fedt rører man saa længe ud i Luden, til den er bleven aldeles melkehvid, da man lægger Garnet 6 Timer deri og vender det imidlertid et Par Gange, at Luden ret kan trænge igjennem det. Derpaa tages det op, vrides af og tørres. Denne Udblødning gjentages med den samme Lud endnu tre til fire Gange og lader Garnet mellem hver Gang tørre, dog uden at skylle det ud, hvilket man først gjør efter at det den sidste Gang er taget op af Luden. Garnet er da saa hvidt, som om det havde lagt paa Blegen. Naar da Garnet er tørt, lægges det i lunkent Vand, hvori man har kogt 5 Pund gode og fiintstødte Galæbler. Naar Garnet er vel gjennemtrængt af dette Vand, lægges det i en anden Lud; som tillaves af 5 Pund stødt Allun opløst i 5 Pund Vand og blandet med saa meget Soda Lud, som er tilstrækkelig for ret at gjennembløde Garnet. Efterat have lagt heri i nogle Timer, hænges det op i to Dage og lægges atter i den samme lud, hvorpå det vrides af og lægges i en Sæk af tyndt Lærred, som lægges i en Bæk med klart Vand; Efterat det her har lagt 24 Timer i det mindste, skrider man til den egentlige Farvning. I en Kjedel med 100 Pund Vand kommer man 35 Pund Krap, eller Farverødder (jf. Alizari. Red.), som man først har pulveriseeret og overøst med friskt Oxeblod, eller Faareblod, hvorved Farven forstærkes og bliver mørkere, eller lysere, eftersom man tager mere eller mindre Blod. Saasnart denne Blanding begynder at blive varm, dypper man Garnet, som man forinden har hængt paa et Trækors efter Kjedelens Vidde, deri, trækker det igjen op, lader det løbe af; dypper det atter ned og vedblive saaledes til Farvesuppen koger, hvorhos man tillige paaseer, at Ilden under Kjedlen brænder jævnt og sagte. Man tager da Garnet af Krydset og lægger det i Kjedelen og lader det deri koge saalænge, til omtrent en Trediedeel af Farvesuppen er bortdampet, da man tager Garnet op og skyller det ud i reent Vand. Tilsidst bliver Garnet kogt i en Lud af Soda og denne er det, som giver Farven dens egentlige Karakter. Den hele Kunst bestaaer i at treffe det rette Øyeblik, da Garnet skal tages op af Kjedlen og dertil udfordres et øvet Øye …”

(Juul 1807, ”Tyrkisk Garn”)

Adresseavisen, tirsdag, 8. september, 1795:

I det første Huus anden Boutik paa Slotspladsen fra Høibroe bekommes af de hvide Straaehatte til at overtrække, extra fine gule Nankinger 8 Mk. à 8 Mk. 4 sk. Stk, extra gode Sorter Illystringer til Confirmantere, i Stykke= og Alenviis, diverse Sukkerduner, Musseliner og Nettelduger, deriblandt superfiint 9 Qvarteer bredt dito til Dametørklæder, fine og ordinaire tønderske Kniplinger, fiint rødt tyrkisk Garn, ordinair og fiin hvid og couleurt Traad, sort nopret og unopret Bai til Liigkister, samt fiint og ordinairt sort og grøn Bordug…. Jens Jbbe Jensen. Silke og Klædekræmmer. Adresseavisen, Tirsdagen den 8 September 1795.

(Østergård kartotek)

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].

Termen optræder ikke i: Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975].