Vadmel

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Vadmel, valmel, val(le)m, vammel, valmuld, vaimel, watmæl, wadmal, wathmal

SPROG

ODS skriver, at i de ældste danske håndskrifter (ca. 1275 – 1350) staves ordet watmæl, wadmal eller wathmal, egentlig et bestemt mål klæde (brugt som betalingsmiddel). 1. led er en afsvækket form af oldnordisk vád, tøj (beslægtet med Vod, jf. Vadsæk), 2. led kommer af ordet mål, i betydningen en måleenhed. (ODS, ”Vadmel”)

DEFINITION

Tekstil af naturfarvet uld som oftest hvidt, ofte vævet i kipperbinding, men to-skaftede bindinger (se væveteknik) forekommer, kraftig valket. Beskrives som tykt, blødt og varmt. Det meste blev fremstillet som husflid til eget brug. Især anvendt af landbefolkningen til hverdagsbeklædning.

TID

BSHL skriver, at vadmel siden middelalderen har været anvendt i danske bønders hverdagsbeklædning. (BSHL, ”Vadmel”)

FORKLARING

BSHL skriver i 1995, at vadmel er en ældre betegnelse for et tykt og varmt stof vævet af uld, ofte i kipperbinding. Stoffet blev kraftigt valket (se valkning), hvilket gjorde det blødt og gav det en god isoleringsevne. Det blev fremstillet af naturfarvet uld, oftest hvid, men under tiden iblandet uld fra brune og sorte får. Under brugen fik stoffet ofte en grågrumset farve, hvorfor man i ældre dansk litteratur kan støde på vendinger som ”Bonden i sin kofte graa”. (BSHL, ”Vadmel”)

Lorenzen skriver i 1975, at vadmel i middelalderen betegnede et bestemt mål tøj (tekstil), og blev anvendt som betalingsmiddel eller værdimål. Det var denne form for tekstil, man klædte sig i ”helt fra oldtiden”, og det fortsatte man med til hen mod 1900 inden for den meget jævne del af befolkningen. ”Det kunne fremstilles af egen uld, væves hjemme eller hos landsbyvæveren, og stampemølleren og/eller farveren kunne foretage valkningen og efterbehandlingen i så højt et plan, som den enkelte havde råd til. Det var heluldent og kipret, tit meget groft; det kunne være stærkt, hvis det, som ofte i mandstøjet, blev stampet eller stærkt valket”. (Lorenzen 1975, s. 13)

Lorenzen skriver også, at den type tekstil, som i skifter fra 16-, 17-, og 1800tallet betegnes ”hjemgjort tøj”, sikkert er identisk med vadmel. (Lorenzen 1975, s. 83 og 163)

ODS skriver i 1952, at vadmel er en slags groft, oprindelig hjemmevævet, gråligt klæde, ofte fremstillet af kradsuld uden sortering efter farve. Var tidligere almindelig brugt af landbefolkningen til beklædning, hvorfor det blev symbol på bondestanden. (ODS, ”Vadmel”)

Juul skriver i 1807, at vadmel er et groft uldent tekstil, der væves og valkes som klæde, men som ikke opkradses og overskæres (se overskæring). ”Det er egentlig ingen Gjenstand for Handelen, da det frembringes ved den huuslige Industrie til eget Brug”. (Juul 1807, ”Vadmel”)

En lignende forklaring ses hos Rawert i 1831. (Rawert 1831, ”Uldent Tøi, Vadmel”)

Moth skriver i perioden 1686 – 1719: ”Vadmel eller vaimel / den/ kaldes det gemeneste og ringeste slags klæde, som bønder er klædt i”. (Moth, ”Vadmel”)

CITAT

”I Dag den 9 hujus er min Læredreng Jonas Pedersen, fød i Gientofte, undvigt, var klædt i en brun Vadmels Trøie med smaae hvide Knapper, gule Skinds Buxer, grønt Forklæde, stribede Strømper og Skoe, ingen Hat, havde kort stumpet blondet Haar, og et Ar i Overlippen, paa Hænderne noget Udslet; skulde nogen træffe ham bedes at levere ham til undertegnede; i Særdeleshed bedes at ingen af de Herrer, jeg staaer i Regning med, enten udbetale eller levere ham noget i mit Navn, da jeg slet ikke indestaaer for noget. B. Reizel, Handskemager i Klosterstræde No. 53. Kilde: Adresseavisen, Fredagen den 9 October 1795”.

(Østergård kartotek)

1760: ”Min Moder købte af det bedste Vadmel, som hun lod farve mørkegrønt, hvoraf vi fik Kjoler med gule Messingknapper; sort Manchester var dengang ikke dyrt, deraf fik vi Buxer, og dertil bar vi sorte Jydestrømper. Til at gaa ud med havde vi for det meste røde Kjoler, som havde været Kronprinsens, siden Christian den Syvendes, og dertil hvide Veste og sorte Fløjls Buxer af hans, som vor Fader købte af Kammertjeneren. Drengebørns Dragt af den fornemme Stand og Middelstanden var dengang meget stiv og cavallermæssig. Saasnart en saadan Dreng havde faaet Buxer, og jeg skal have faaet dem straks efter det 3. Aar, kunde man ingensteds bringe ham med, uden han havde friseret Haar med Pudder i og Haarpung. Denne Tvang var vel og en Aarsag, foruden Tænkemaaden dengang, at Børn kom lidet eller intet ud. Vor Hjemmedragt, som ovenfor er beskreven, kan synes vel varm, helst vi tillige havde om Vinteren Trøje af Vadmel under Kjolen, og om Sommeren af Nankin; men ny Kjole fik vi altid mod Vinteren, og om Sommeren var den da allerede tyndslidt. Mine Forældre sagde altid, at Vejret i Danmark var saa foranderligt og Sommeren i sig selv saa kort, at man handlede forsigtigt i ikke at klæde sig tyndt, og Sommer og Vinter næsten ens. Kun Hovederne havde vi altid blotte, da de ansaa det for skadeligste, man kunde gøre, at vænne dem til Huer, især uldne, og kun til Brug paa Gaden havde vi Hatte.” s. 23-24. En kjøbenhavnsk Embedsmand. Jacob Gudes Optegnelser 1754-1810. Memoirer og Breve XXVII. København 1918.

(Østergård kartotek)

TALEMÅDER / ORDSPROG

”Der sidder ofte et stoltere hierte under en vadmels kofte, end under en fløiels kiortel”. (Gengivet hos Moth, ”Vadmel”)

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2014), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2014), [ODS]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].