Weft

Fra textilnet
Skift til: navigering, søgning


VARIATIONER

Weft, veft, veift, vift

SPROG

Weft er det engelske ord for skud.

DEFINITION

Garn, som i vævede tekstiler anvendes som skud, ofte løsere spundet end kædegarnet (se kæde), jf. tvist.

TID

Omtales af Juul i 1807. (Juul 1807, ”Veft”)

FORKLARING

Textilbogen skriver i 1946: ”Weft betyder paa engelsk: skud og benyttes som Navn for Garn til Skud, fortrinsvis af kraftig kamuld”. (Textil, bd. 1, s. 77)

Juul skriver i 1807: “Veft er det engelske Navn paa det løsspundne Bomuldsgarn, som bruges til Islæt”. Jf. tvist. (Juul 1807, ”Veft”)

En lignende forklaring ses hos Rawert. (Rawert 1831, ”Bomuldsgarn”)

Kalkar skriver, at ”ve(i)ft” betyder uldgarn. (OTDS, ”Ve(i)ft”)

Moth skriver i perioden 1686 – 1719, at ”veft” eller ”vift” betyder uldent garn, og at et ”veft-hiul” (vefthjul) er en spinderok til at spinde veft på. (Moth, ”Veft” og ”Veft-hiul”)

CITAT

-

FORFATTER

Birka Ringbøl Bitsch, redaktion Tove Engelhardt Mathiassen

KILDER

Termen optræder i følgende kilder: Juul, Bruun: Naturhistorisk, oeconomisk og technologisk Handels- og Varelexikon. Bd. 1 – 3. Kbh.: A. og S. Soldins Forlag, 1807 – 12, [Juul 1807]. Kalkar, Otto: Ordbog til det ældre danske Sprog (1300 – 1700). Bd. 1-4. Kbh.1881-1907. http://www.hist.uib.no/kalkar/ (anvendt 2011 – 2013), [OTDS]. Lorenzen, Erna: Seddelkartotek. Opbevares i Den Gamle By, [Lorenzen kartotek]. Moth, Matthias: Håndskrevet ordbog, opbevares på Det Kgl. Bibliotek. Udarbejdet i perioden ca. 1686 -1719. Digitaliseret version: http://mothsordbog.dk/ (anvendt 2013 – 2014), [Moth]. Rawert, Ole Jørgen: Almindeligt Varelexicon. Bd. 1 - 2. Kbh.: V. F. Soldenfeldt, 1831 – 34, [Rawert 1831]. Textilbogen, Haandbog i textil varekundskab. Poul Sterm (red.). Bd. 1 – 2.. Kbh.: Westermanns Forlag, 1946, [Textilbogen 1946].

Termen optræder ikke i: Andersen, Ellen: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Andersen kartotek]. Bonniers Store Håndarbejdsleksikon. Bd. 1 – 20. Kbh.: Bonniers Bøger A/S, 1995, [BSHL]. Lorenzen, Erna: Folks tøj i og omkring Århus 1675-1850. Aarhus: Universitetsforlaget, 1975, [Lorenzen 1975]. Ordbog over det danske Sprog, historisk ordbog 1700 – 1950. Bd. 1 – 28, 1919-54; supplementsbind 29 – 33, 1992 - 2005. http://ordnet.dk/ (anvendt 2011 - 2013), [ODS]. Østergård, Else: Seddelkartotek. Opbevares på Nationalmuseet, [Østergård kartotek].